Wegadesk-Sunrise-Eikundasund-Marosa-Manx King

1917

D/s Wegadesk av Oslo var assurert for 4,05 millioner på vei til Gibraltar med stykgods fra Baltimore og møtte en svær ubåt som satte ombord 14 mand til prisemandskap. Nordmændene fik derefter jobben med at flytte 50 ton messing av lasten samt hele skibets proviant i livbåtene over i submarinen. Men de fik dog beholde det meste av sine private eiendeler, da de endelig blev jaget fraborde og landet med båtene i Marokko 15de mars 1918.
__________________________________________________

1917

M/s Sunrise av Drammen skulde med sten til Ekersund fra Kjøge, men blev kapret og opbragt til Swinemiinde 2den mai, likesom d/s Eikundasund av Risør, som skulde til Stockholm med sild fra Bergen, men blev kapret av tyskerne 28de mai.
__________________________________________________

1917

Fregat Marosa av Drammen skulde til Montevideo med kullast, men blev søndag em. 7de juli beskutt ute i Atlanten. Ubåten viste sig, mandskapet blev jaget fraborde, og så ikke skibet synke, men blev efter 3½ døgn i båtene berget av norsk bark «Sorknes».
__________________________________________________

1918

Fregat Manx King av Fredrikstad skulde til Rio med stykgods fra New York, men møtte mandag 8de juli den oftere omtalte ubåt som jaget mandskapet fraborde. Det blev 27 timer senere optat av en britisk tramp.
__________________________________________________

1918

Norge var nøitralt i utrolig høi grad. Vore sjøfolk tok intet parti, men fulgte loyalt hver sit skib, hvorhen dette blev befraktet, om det var til Tyskland eller til England. Som gode norske borgere kunde de ikke ta ordre av andre regjeringer end sit eget fædrelands. De utgav sig hverken for helter eller blokadebrytere, men gjorde sin plikt i det skib hvor de var mønstret. Ingen kan si at de faldt på sine gjerninger, for de døde av årsaker som deres egne lovlige myndigheter hadde protestert mot som ulovlige. At de gjerne vilde ha større hyre, når skibene tjente så godt og risikoen var så stor, kan ingen finde urimelig. Vore forretningsmænd var om mulig endnu mere nøitrale. De holdt best mulig Tyskland med varer under Ententens blokadepoli
tik, tiltrods for at det ellers er tyskerne som sælger os for langt mere end de vil kjøpe. I 1913 solgte Tyskland varer til Norge for 176 millioner kroner, men kjøpte bare for 67 millioner av os. l første halvår av 1916 kunde Tyskland kun sælge os for 85 millio­ner, men fik samtidig varer herifra for 154 millioner — varer som vi tildels indførte eller fik erstattet med andre hos Tysklands fiender. Dette kunde jo ikke gå i længden. Vi var henvist til England for at få mat til vort folk og bunkerkul til vore skib. Det var derfor ikke taknemlighet hos folket men den hårde nødvendighet som tvang Norge til at træffe avtaler med vore sjøfolks redningsmænd. Og det blev gjort. Den tyske minister gav besked om, at det vilde bli anset som unøitralt av Norge, om et større antal av skibene blev solgt til England. Følgelig måtte vi seile med dem selv eller sulte.
England hadde bruk for tonnage på mange farvand likesom også de forsyninger vi trængte. Men da de ubevæbnede norske skib konsekvent blev sænket på vei hjem, påtok den britiske regjering sig at skaffe Norge kul i britiske fartøier uten fortjeneste for sig. Dette var kulavtalen. Og da alt var opgjort fik Norge av Britania utbetalt vel 25 millioner kroner, som vi her hadde betalt for meget i kulfrakter. For 200 tusen kroner av disse penger er «Mindehallen» i Fredriksvern bygget.

Mine tilføyelser om skipene.

WEGADESK: A/S D/S Wegadesk (A. F. Klaveness & Co. Ltd A/S, Hølen), Kristiania. 4.271 brt. Bygget 1908 av Burmeister & Wains Maskin- & Skibsbyggeri, København, Danmark.
SUNRISE: ???.
EIKUNDASUND: A/S Eikundasund (N. Møller & Hegdahl), Egersund. 397 brt. Bygget 1916 av Johs. Berg, Delfzijl, Nederland.
MAROSA: A/S Marosa (Karl Brusgaard), Drammen. 1.987 brt. Bygget 1885 av T. Royden & Sons, Liverpool, England.
MANX KING: A/S Manx King (T. Wilhelms & Axel Jacobseb), Fredrikstad. 1.075 brt. Bygget 1884 av Richardson, Duck & Co., Stockton-on-Tees, England